Betaling & Levering – Snirkleriet

Gør livets store øjeblikke ekstra mindeværdige med en unik kage fra Snirkleriet 🍰 Bestil senest en uge i forvejen.

Levering

Levering kan være en nødvendighed alt efter kagens størrelse.

 

Nogle etage-kager bliver så høje, at de skal samles på stedet. Alt efter kagens størrelse kan det derfor være en nødvendighed, at kagen leveres af Snirkleriet på dagen.

 

Vi tilbyder levering inden for en radius af ca 40km fra Århus. Leveringsgebyret afhænger af hvor langt kagen skal transporteres, evt højsæson og kagens størrelse. Skal I holde bryllup længere væk? Kontakt os for at høre om mulighederne for levering. 

Mindre kager eller enkeltstående etager kan afhentes i butikken af f.eks. en køkkenassistent eller en betroet gæst (læs: en god og tålmodig bilist ;) ).

Læs vores gode råd til, hvordan man bedst transporterer en festkage sikkert her.


Det formelle

Betaling

Kuvertprisen er DKK 85,- eks. levering. Bryllupskagens samlede pris betales i to rater. 

Bestillingen betragtes ikke som endelig, før der er indbetalt en forudbetaling på 50% af kagens samlede pris (1. rate). Det vil sige, at der ikke reserveres tid til jeres kage før dette, og vi derfor ikke kan garantere, at datoen ikke bookes fuldt ud af øvrige bestillinger. 


Det resterende beløb betales via faktura i ugerne omkring bryllupsdagen. Er der siden den initiale bestilling lavet ændringer i antal og levering, justeres 2. rate, så den samlede pris stemmer. 

Afbestillingspolitik

Såfremt kagen afbestilles senere end 3 mdr i forvejen, beholdes halvdelen af forudbetalingen (dvs 25 % af kagens samlede pris). Afbestilles kagen senere end 14 dage før brylluppet, beholdes den fulde forudbetaling.  
 

Send en bryllupskageforespørgsel

Brug formularen herunder for at rette en uforpligtende henvendelse ang. bryllupskage fra Snirkleriet.